Dadelkugler – der smager af romkugler
Disse lækre dadelkugler er et sundere alternativ til de klassiske romkugler. Kombinationen af dadler, kakao og havregryn giver en fyldig og chokoladeagtig smag, mens kokosmelet sørger for den velkendte sprøde overflade. Kuglerne er hurtige at lave, kan sagtens fryses ned og holder sig friske i køleskabet i op til en uge — hvis de da ikke bliver spist før.
Ingredienser
Portioner: 30
Gør sådan her
Fjern stenene fra dadlerne (eller brug Sevan dadelmasse), og blend dem sammen med vandet, til du har en ensartet masse. Brug gerne en foodprocessor for det bedste resultat. Alternativt kan dadlerne hakkes fint og derefter blendes med vandet. Tilsæt kakao, havregryn og romessens. Start med en smule romessens og smag dig frem, da intensiteten kan variere fra mærke til mærke.
Hvis dejen virker meget klistret, kan den sættes på køl i 30–60 minutter, så bliver den lettere at arbejde med. Tril massen til små kugler, og rul dem i kokosmel — eller i anden topping efter smag.
Hvis du ønsker et twist, kan vandet nemt erstattes med kaffe. Det giver en intens og aromatisk smag, som især vil glæde kaffeelskere. Når det gælder overtræk, kan du erstatte kokos med kakao eller krymmel. Eller du kan prøve at trille kuglerne i chiafrø, hampefrø, frysetørrede hindbær eller andre bær i frysetørret form. Vi kan anbefale at lave en blanding af forskellige toppings — det gør fadet farverigt og indbydende, og det vækker næsten altid nysgerrighed og lyst til at smage.